Spillertøj og Unisport portal

Spillertøj og Unisport portal

Gennem vores sponsorat og samarbejde med Unisport og Nike har vi vores egen Rudersdal Boldklub tøj-portal på unisport.dk. Køb via portalen hvis I ønsker at købe ekstra udstyr eller tøj, men spørg lige inden I køber. Hvis det drejer sig om den kortærmede spillertrøje, shorts eller den langærmede mørke overtrækstrøje giver det ikke rigtig mening da det jo er en del af det de får fra klubben.

Vi kan anbefale at købe de ting der ikke er en del af kontingentet. Det kan f.eks. være den super seje RBK gule målmandstrøje, RBK regnjakken eller den sorte kortærmede RBK træningsspilletrøje. Bare husk at bruge det spillernummer din barn er blevet tildelt :-)

Bemørk i øvrigt at Nike modellerne er for store til vores yngste spillere. derfor har vi et specielt Joma spillersæt til vores allermindste. 

Bemærk at portalen drives og styres af Unisport så kontakt dem hvis der skulle være eventuelle spørgsmål eller problemer med bestilling eller leverance.

Hvis du er træner eller trænerassistent sørger vi selvfølgelig for at du får det tøj du skal bruge. Du skal bare kontakte din årgangsadministrator eller skrive til bestyrelse@rudersdalboldklub.dk.

Klik på logo'et for at gå til vores portal på Unisport.dk
Index




Udstyr til træning og kamp

Du har selv ansvaret for at dit barn møder op med passende udstyr til træning og kamp – herunder passende fodtøj, benskinner (obligatorisk), tøj (til træning), drikkedunk med vand mv.

Vi anbefaler at have et stykke frugt eller lign med – gerne noget sundt.

Til kamp/stævne skal du sørge for at dit barn medbringer sit eget officielle Ruderdal Boldklubs klubdragt (spilletrøje, shorts og strømper) men I skal selv medbringe fodtøj og benskinner.

Til træning og kamp sørger klubben for alt praktisk udstyr – bolde, kegler, mål, mv.

Hvis du ønsker flere detaljerede råd om hvad dit barn skal have på så spørg jeres trænere.

Specielt til de børn der er ca. 7 år og op har en af vores trænere her givet sit forslag til god påklædning:

Vejledning til hvad børnene skal have på vinter og sommer

Jeg er flere gange blevet spurgt, hvad jeg anbefaler, at I anskaffer af tøj/udstyr til drengene ved efterårs og vintertræningerne. Her er mine anbefalinger, der blot skal tages som vejledende og naturligvis ekstremt subjektive.

Vigtigst:

Fodboldstøvler

1 par fodboldstøvler til brug på kunstgræs – jeg køber gerne dem der hedder FG (firm ground), som bruges primært på tørre græsbaner. Almindeligvis frafalder reklamationsretten ved brug på kunstgræs, men jeg køber dem alligevel i forsommeren/efteråret og lader ham bruge dem vinteren igennem på kunstgræs, hvis han stadigvæk kan passe dem. Dem, der hedder AG (artifical ground) er udviklet specielt til kunstgræs og holder angiveligt længere og skulle give bedre greb i banen samt færre skader. Udvalget er dog begrænset i børnestørrelserne. Mon ikke vi prøver sådan et par snart?

1 par indendørs fodboldstøvler (de hedder IC hos Nike og IN hos alle andre producenter). Husk, at der ikke kan bruges almindelige løbesko, da de 1) ofte ikke er gode at spille i 2) ofte smitter sålerne af på hallernes gulv og det er dyrt at skulle erstatte.

Reglerne for alle fodboldstøvler er, at de skal sidde tæt. Således ikke noget med at kunne vokse i dem. De skal sidde godt til om foden. Min erfaring er, at det vigtigste ikke er prisen, farven eller mærket, men at de sidder godt på foden. Husk at prøve dem på i butikken med fodboldstrømper på. Se mere på: http://fodboldfessor.dk/fodboldstoevler-til-boern/.

Udendørs træningstøj: efterår/vinter:

Metoden er her lag-på-lag, som I kender fra skiferien.

Inderst:

Sportsundertøj – lang undertrøje og lange underbukser. Har set løsninger fra uldundertøj over almindeligt syntetisk skiundertøj. Bomuld er no go, da det absorberer vand og sved. Selv er jeg glad for Nikes Pro Warm kollektion og Adidas Warm Tech-fit.

Mellemlag:

Evt. et mellemlag: kan være en fodboldtrøje og et par shorts, der varmer centrale dele af kroppen. Ofte kan dette lag undværes, da drengene under træningen er aktive og derfor holder sig varme. Et bud på dette er RBKs egen: https://www.unisport.dk/team-sport/rudersdal-bk-midlayer-brn/155731/

Yderst:

Knickers (3/4 lange bukser, der går ind til benet ved starten af fodboldsokkerne) er næsten et must. Et alternativ er lange træningsbukser, der går under over benskinner og fodboldsokker, men de begrænser ofte bevægeligheden unødigt og går ofte i stykker ved glidende tacklinger på kunstgræsset. Knickers fås til rimelige priser fra fx Hummel i god kvalitet og er ofte på tilbud på nettet. På overkroppen derudover en windbreaker af en slags, kan også være en langærmet foldboldtrøje afhængigt af vejret.. Man kan fx bruge RBKs sorte med navn bag på.

Ekstra:

Regnjakke

En tætsiddende regnjakke til at træne i er rigtig rar at have – også til stævner mellem kampene. RBK har sin egen og den er en oplagt gaveide: https://www.unisport.dk/team-sport/rudersdal-bk-regnjakke-team-sideline-sort-brn/152305/

Huer og handsker:

Jeg foretrækker en tætsiddende hue i ”beanie”-stil uden opslag og kvast, så der kan heades nemmest muligt. (red: brug gerne den hue dit barn har fået udleveret af klubben!)

Handsker skal helst give mulighed for at kaste indkast, de bedste er med silikone på håndfladerne for øge friktionen mellem håndflade og bold.

Benskinner og fodboldsokker

Er et must og ingen møder op til træning eller kamp uden benskinner på. Der findes mange modeller. De bedste til børn er efter min mening disse to typer:

1) den klassiske benskinne: med velkrolukning og ankelbeskyttelse (ankelbeskyttelse anbefales til alle børn)

2) Mange af drengene er imidlertid ret vilde med de såkaldte tube-skinner uden ankelbeskyttelse: her foretrækker jeg de desværre ret dyre skinner fra G-form; https://www.unisport.dk/benskinner/g-form-benskinne-pro-s-sortgul-brn/142289/

Indendørs tøj:

Indendørs fodboldsko, shorts og t-shirt, fodboldsokker og benskinner.

Evt. en langærmet trøje over, hvis hallen er kold, når vi starter.

Håber I kan bruge ovenstående, der er mine subjektive anbefalinger.

Venligst,Daniel